Leveringstid
Med alle de varer som HardSoft Support forhandler, kan vi naturligvis ikke have alle på lager. En af årsagerne hertil er, at sjældent solgte varer så pludselig ville ligge på lager til en for høj pris. HardSoft Support’s lagersystem er opbygget intelligent. Det vil sige, at lagercomputeren hele tiden kigger på, hvad der er tidens mest solgte varer - og dernæst tilstræber at have disse på lager. Dette skulle gerne betyde, at du som kunde kan finde den ønskede vare på lager.
Lagerstatus: Haves på lager
Betyder at varen er på lager. Hvis der kun bestilles varer af denne type, vil vi afsende varerne straks samme dag, såfremt købet bekræftes via den elektroniske e-mail, der fremsendes. Dankort/kreditkort bekræftes automatisk. Vi skal dog have bekræftelsen senest kl. 16:00, hvis varen skal sendes samme dag.
Lagerstatus: Bestillingsvare
Betyder at den pågældende vare ikke er på lager. Den skal bestilles hos en af vore grossister, og dette tager normalt 1-2 dage, hvis grossisten har varen på lager. Har grossisten ikke varen på lager, og skal den skaffes hjem, tager det normalt 7-14 dage - evt. mere. Husk, at vi først bestiller varen hos grossisten, når du har bekræftet ordren.